En af Danmarks sande mesterskabsbaner. Europatouren’s bedste mandlige og kvindelige golfspillere har flere gange været udfordret på Simon’s Golf Club – så kom og gå i deres fodspor og test dig selv og dine golfevner på, hvad der betragtes som en af Danmarks sande mesterskabsbaner.
Martin Hawtree har designet en 27 hullers bane helt efter internationale specifikationer med en fremragende finish. Der er investeret i det bedst tænkelige dræningssystem, som muliggør spil på banen hele året, selv efter lang tids regn. Dette effektive dræningssystem er medvirkende årsag til, at det i vintermånederne er tilladt at benytte normale teesteder og greens, som er regnet blandt de bedste og hurtigste i landet. For at bevare den høje standard, tillader Simon’s Golf Club sig dog at lukke banen ved sne, frost og isslag, hvor græsset er særlig udsat.
The Albatross Bar er med sine to etager indrettet helt i engelsk stil. Med sit smukke interiør byder The Albatross gæsterne varmt velkommen.
I Lakeside Restaurant finder du altid et attraktivt menukort og en fantastisk stemning efter en vellykket golfrunde.