©  Foto:

Power Racing Gokart Academy

Danmarks reneste og lækreste gokartoplevelse.

Power Racing Gokart Akademi i Herlev lige uden for København er Danmarks eneste gokartbane med elektriske gokarts. Det giver dig den reneste og mest støjsvage motorsportsoplevelse i lækre omgivelser.

Power Racings lynhurtige el-karts og en udfordrende teknisk svær bane sørger for du får en oplevelse, du sent vil glemme. Alt sammen i autentiske og lækre motorsportsrammer i den opvarmede hal i Herlev.

Elektriske karts betyder fantastisk acceleration og en topfart på 65 km/t. Der er som sådan ikke nogen aldersgrænse, men børn skal minimum være 130 cm. og 10 år gamle for at køre. Ved hjælp af en fjernbetjening kan instruktørerne kontrollere farten på alle gokarts, så børn kun kører med halv eller trefjerdedels hastighed. Desuden kan instruktøren standse alle karts på banen med et tryk på en knap. Det betyder en høj sikkerhed og en god start i motorsport for ungerne.