©  Foto:

Brasseriet 8tallet

8TALLET er et arkitektegnet boligbyggeri i Ørestad i København, som er både organisk og elegant byggeri i verdensklasse. I den ene ende af boligbyggeriet ligger Restaurant 8-tallet, som byder på god mad og en smuk udsigt på kanten af Kalvebod Fælleds fredede natur.

Restaurant 8-tallet er indrettet i elegant og moderne stil. De lyse trælameller på væggene, langbordene i lyst træ, bænkene med lyngfarvede hynder og lamperne med stofskærme indbyder til en god oplevelse.

Ud mod fælleden og vandet kan man placere sig i højere borde og stole, så man kan få mere udsigt.

Brunch og aftensmad

På Restaurant 8-tallet kan du nyde en brunch eller tage hen med familien eller vennerne til aftensmad efter sightseeing blandt den nye og flotte arkitektur i Ørestad.

Køkkenet holder pause alle dage mellem kl. 15:45-17:00.