
Royal Golf Club
Royal Golf Club tilbyder golf tæt på København og smukke naturomgivelser.
Royal Golf Club, som ligger tæt på Bella Sky Hotellet, er en international mesterskabsbane, designet af den verdenskendte banearkitekt Ron Kirby. Royal Golf Club er placeret tæt på København og dog i det skønne naturområde, Amager Fælled, der afgrænser Ørestad mod vest. Golfklubbens placering i Amager Fælled gør sammenspillet mellem golferen og naturen helt specielt – naturen sørger for at oplevelsen fornyes hver gang man besøger banen. Golfbanen åbnede i 2010 efterfulgt af klubhuset i 2011. Klubhuset huser restaurant Bellavista, som byder på frokost og aftensmad med udgangspunkt i fusionen mellem det italienske og danske køkken. Udover restauranten er klubhuset udstyret med et moderne konferencecenter og luksuriøse omklædningsrum med sauna.
Royal Golf Club er ikke kun for de garvede golfspillere. Der er nemlig også rig mulighed for at forbedre sit spil på klubbens driving range, der har 72 båse, og på golfakademiet, hvor både nybegyndere og erfarne golfspillere kan få undervisning.