GAO

Foto: PR Photo
Spisesteder
Restauranter
Adresse

Blågårdsgade 3

2200 København N

Hvis du har én ting at servere, så skal den også sidde lige i skabet.

Det gør den heldigvis også hos GAO, Københavns første dedikerede dumpling bar.

Du finder GAO i Blågårdsgade på Nørrebro. Tæt på søerne og som sidegade til Nørrebro er Blågårdsgade altid fuld af liv, med mennesker der hænger ud på gadecaféerne.

I en af kældrene ligger GAO. Det autentisk kinesiske sted passer lige ind i en travl gade i en asiatisk metropol, hvis ikke det lige var for udsigten ud over gamle Blågårdsgade.

Grøn keramik på væggene og lysende neonskilte (de har endda et formet som en dumpling) skaber en super fed atmosfære. De farverige plakater, der er plastret på væggene med gaffertape, udgør bare prikken over i'et.

En snack, et festmåltid eller mandagens takeaway 

Sammensæt selv din egen dumpling menu efter din appetit. Der er fire forskellige slags dumplings, der alle er håndlavede fra start til slut. Fra en simpel ordreseddel vælger du bare dine favoritter, tilføjer en varm eller kold ret, noget at drikke, og så er du ved at være klar.

Hvis du ikke er bange for lidt chili, så kan du toppe dine lækre dumplings af med deres 'special GAO chili sauce'. Ingredienserne forbliver et mysterium, men den er brandgod.

Adresse

Blågårdsgade 3

2200 København N

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Wonderful Copenhagen