Visit Copenhagen

Jul på Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Oplev julens traditioner fra vikingetiden, når Vikingeskibsmuseet i Roskilde inviterer til juleaktiviteter fra 19. til 31. december 2026. Gå på opdagelse blandt de originale vikingeskibe, hør fortællinger om vikingernes midvinterfest, og deltag i aktiviteter for både børn og voksne i juleferien. Julen har dybe rødder i den nordiske historie. På Vikingeskibsmuseet kan besøgende blive klogere på, hvordan vikingerne fejrede jól med gæstebud, fællesskab og ønsker om fred og fremgang. Museets formidlere fortæller om julens gamle skikke, mens de fem originale vikingeskibe danner rammen om en juleoplevelse med historien i centrum.

Datoer og tider

19 DesemberLørdag
20 DesemberSøndag
21 DesemberMandag
22 DesemberTirsdag
23 DesemberOnsdag
24 DesemberTorsdag
25 DesemberFredag
26 DesemberLørdag
27 DesemberSøndag
28 DesemberMandag
29 DesemberTirsdag
30 DesemberOnsdag
31 DesemberTorsdag
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Vikingeskib pyntet med julelys ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde på en sneklædt vinteraften.
Det sker
© VikingekibsmuseetBilde: Werner Karrasch

Få veibeskrivelse

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Få veibeskrivelse
Loading map...

Juleaktiviteter for hele familien

I Vikingeskibshallen kan besøgende deltage i Fund og Fortællinger - Vikingetidens Jul, hvor genstande og historier giver indblik i vikingernes mad, handel, gaver og festtraditioner.

Der er også daglige rundvisninger på engelsk blandt de fem originale Skuldelevskibe, som fortæller historien om vikingernes søfart og skibsbygning.

I BørneBygden kan børn skrive nytårshilsner med runer og farvelægge vikingemønstre. Med museets digitale audioguide kan hele familien udforske historien, mens børnene også kan prøve kræfter med Museumsmysteriet.

Skål for år og fred

Hver dag afsluttes juleprogrammet med den gamle nordiske nytårshilsen Til árs ok friðar - for år og fred. Her kan gæsterne deltage i en fælles skål med mjød til voksne og æblemost til børn, mens museets formidlere fortæller om traditionens betydning i vikingetiden.

På Museumsøen kan besøgende desuden nyde æbleskiver og æblegløgg i Café Knarr eller gå på opdagelse efter julegaver i museumsbutikken.

Praktisk information

  • Dato: 19.–31. december 2026

  • Sted: Vikingeskibsmuseet, Roskilde

  • For hvem: Børn og voksne

  • Program: Daglige fortællinger, rundvisninger, familieaktiviteter og fælles juleskål.

Se det fulde juleprogram på Vikingeskibsmuseets hjemmeside.

Sist oppdatert av:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk