Sonny

Foto: PR Photo
Spisesteder
Cafeer
Adresse

Rådhusstræde 5

1466 København K

Kontakt

E-post:hello@sonnycph.com

Fremragende kaffe serveret med fransk finesse og Københavnsk coolness.

I starten af 2017 fandt en ny, hip kaffebar vej til Rådhusstræde i indre by. Nemlig Sonny, der drives af kæresteparret Sara og David. Ideen til Sonny har dog været længe undervejs – faktisk startede den på Coutume, en af Paris’ lækre kaffebarer, hvor David i et års tid arbejdede som barista og først opdagede sin kaffepassion.   

Udover interessen for kaffe har han tydeligvis også taget mere med hjem fra Paris – hele caféen emmer af hyggelig, fransk stemning, lige fra miniudgaven af Eiffeltårnet til det smukke glasloft og de blåstribede puder.

David er desuden uddannet sommelier og pointerer, at kaffe og vin jo egentlig minder meget om hinanden i forhold til den sirlige udvælgelsesproces – om det er druer eller bønner, lagring eller ristning. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der over baren hænger adskillige vinglas, som du ifølge menukortet kan få fyldt med kyndig vejledning – bare ”spørg i baren”.

Når vejret er godt, åbner de også op caféens lille baggård, hvor du kan sidde og nyde københavnerstemningen over en kop virkelig, virkelig god kaffe.

Adresse

Rådhusstræde 5

1466 København K

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Wonderful Copenhagen