©  Foto:

Trekroner

I 1700 blev København udsat for et bombardement fra søsiden, og i 1713 blev nogle udtjente orlogsskibe sat på grund ved det smalleste sejlløb i indsejlingen til København, så man fremover var bedre beskyttet fra søsiden. Et af dem var Trekroner.

Trekroner lå tæt på begivenhedernes centrum i to af Københavns mest dramatiske begivenheder. Først Slaget på Reden i 1801 og siden Københavns bombardement i 1807.

I 1801 udgjorde søfortet en alvorlig trussel mod den britiske angrebsstyrke, og derfor holdt Lord Nelsons flådestyrke sig også uden for rækkevidde.

Gå på opdagelse i kasematbygningerne

I dag er Trekroner åbent for alle. Her kan du gå på opdagelse blandt forskellige udstillingsmontrer i kasematbygningerne. Du kan også se en film om Slaget på Reden eller du kan gå ned i den kolde kælder med en lommelygte og høre historier om det glade liv i Trekroner.