©  Foto:

Unfreeze Copenhagen

Opdag Københavns skjulte seværdigheder gennem en sjov spiloplevelse.

Kan du lide at løse gåder og mysterier? Unfreeze Copenhagen kombinerer de populære escape rooms med skattejagt i en eventyrlig oplevelse gennem Indre By. Tag vennerne eller familien med og opdag nye sider af byen, mens I har det sjovt med et indlevende spil. Som en bonus får I spændende informationer om byen undervejs.

Situationen i spillet er alvorlig: København nedfryses på mystisk vis af magi fra ti iskrystaller, skjult på tværs af byen. Det er nu op til dig og dit hold at finde frem til iskrystallernes placering og stoppe deres magiske kraft.

Sådan spiller I

I starter eventyret på Rådhuspladsen og skal løse underholdende opgaver på en rute på 2-3 km. Mobilappen ’UrbiHunt’ guider jer gennem oplevelsen, holder styr på tiden og sikrer, at I er på rette spor.

Hent UrbiHunt-appen i din app store, vælg antal spillere og tag til Rådhuspladsen. Oplevelsen varer 1,5 – 2 timer og I kan tage pauser undervejs. Spil på dansk eller engelsk.

Åbningstider:

Alle ugens dage. Start spillet mellem kl. 8.00 og 20.00.

Priser:

Fra 100 kr. per person.