© Foto:
Rejsestalden Kulturhus
Midt i det skønne Jægerspris, med skoven og slottet som nabo, ligger kulturhuset Rejsestalden. Den originale rejsestald blev oprindeligt bygget som en del af Jægerspris Hotel i 1875 og i 1995 blev det, efter en gennemgribende ombygning, forvandlet til et kulturhus, med stor hjælp fra en håndfuld aktive borgere. Lige siden har huset forsynet kommunens folk med en bred vifte af kulturelle tilbud.